Yoga og vandring

Færøerne

Den 16. – 20. september 2026

Din pris 4.995 kr. for 4 overnatninger ved havet med yoga og vandreture hver dag

Færøsk arrangør og yogalærer: Sóleyð Hermansen

Dansk yogalærer og terapeut: Lotte Ljungstrøm

Retreat i Oyndarfjørður:

Mød den magiske natur i autentiske omgivelser på Færøerne. Vil du med på denne unikke rejse til Færøerne, får du virkelig oplevet Færøerne fra en side uden støj og forstyrrelser og langt væk fra turistede steder. Vi bevæger os rund på vores vandreture i områder, der er kendt blandt lokale, og derfor får vi et blik på Færøernes skønhed uden forstyrrelser. Vi vil også besøge unikke steder, som du kan læse mere om nederst i denne tekst, og nogle steder som er på UNESCO`s verdensarvsliste`s venteliste.

Vi bor i Oyndarfjørður, som er en lille bygd, der ligger nordpå på Færøernes næststørste ø Eysturoy, ca. en times kørsel fra lufthavnen. Bygden ligger helt ned til havet, og er omfavnet af bjerge og med en smuk udsigt ud over havet, hen over øen Kallsoy og den lille bitte bygd Hellurnar. Her er der rig mulighed for at komme ned i tempo og nyde den magiske og storslåede færøske natur, der er lige udenfor døren.

Lokale vandreture:

Du vil fornemme den blide yin tur, når vi går langs havet og over til nabobygden Hellurnar, hvor vi vil sætte os på den lille og skønne strand i stilhed, hvilket giver mulighed for at høre naturens lyde, og giver mulighed for et forfriskende hav dyp, for dem som ønsker en tur i bølgerne.

Oyndarfjørður er omringet af store og flotte bjerge, og et af dem er Skoratindur, 529 cm højt. Går man turen derop er det er en rigtig yang tur, og oppe på toppen er der en magisk udsigt så langt som øjet kan se. To andre skønne ture, der ikke har samme højde, er en vandretur op til søen Vatndalsvatn og op til Skarðið. Alle turene begynder hjemmefra, hvorfra vi går direkte ud i naturen.

Indkvartering og forplejning:

Huset, hvori vi bor, er den gamle købmands butik i bygden, som er blevet total renoveret. Den består af tre lejligheder (to mindre og èn større) med i alt 14 sovepladser. Fællesaktiviteter som yoga og måltider vil foregå i den store lejlighed.

Udenfor er der et stort og komfortabelt område med terrasse, varm pot (jacuzzi), grill, bord og bænke Der er her mulighed for at dyrke udendørs yoga, meditere, hygge og spise.

Maden på vores retreat vil blive tilberedt af vores egen yoga-kok, som også vil deltage på retreatet. Maden bliver frisk indkøbt på Færøerne og lokalt, hvilket betyder at vi har indflydelse på, hvad vi ønsker at spise. Der er mulighed for både vegetariske retter, kød og fisk., og vi tager hensyn til alle former for allergier. Vores kok har mange års kokkeerfaring og er utrolig dygtig i et køkken, så du godt kan glæde dig til et skønt aftensmåltid efter en frisk lang dag med yoga og vandreture. Vores aftener runder dagen af med dette gode måltid, hygge, gode snakke og campfire på stranden.

Alt dette indgår i din pris:

  • Indkvartering i natur bygd (delt værelse)
  • Yoga, meditation, pranayama og breathwork hver dag
  • Undervisning af 2 professionelle yogalærere
  • Vandreture hver dag
  • Fri jacuzzi
  • Leje af sengetøj

Dette indgår ikke i din pris:

  • Flybillet (ca. 2.000 kr.)
  • Måltider (lokale indkøb på Færøerne)
  • Transport (lufthavn ect.)

Her er en oversigt over unikke steder på Færøerne:

  • Gásadalur & Múlafossur: En bygd kendt for det ikoniske vandfald, der falder direkte i Atlanterhavet.
  • Sørvágsvatn / Leitisvatn: Færøernes største sø, der ligger højt over havet og skaber en illusion af at svæve over oceanet.
  • Mykines: Øen er kendt som et paradis for søpapegøjer (lunder) og har en smuk vandrerute til fyrtårnet på Mykines Hólmur.
  • Gjógv: En charmerende bygd på Eysturoy, berømt for sin naturlige havn i en klippespalte.
  • Saksun: En isoleret bygd beliggende i en naturlig lagune omgivet af stejle fjelde, kendt for sine huse med græstag.
  • Vestmannabjørgini (Vestmanna-fuglefjeldene): Oplev de tårnhøje klipper og dybe grotter fra en båd.
  • Klakkur: Et udsigtspunkt nær Klaksvík, der tilbyder en af de mest spektakulære panoramaudsigter over de nordlige øer.
  • Tórshavn & Tinganes: Den stemningsfulde hovedstad med den gamle bydel Tinganes, hvor de røde træhuse med græstag huser regeringen.
  • Kirkjubøur: Færøernes vigtigste historiske sted med ruinen af Magnus-katedralen og en gammel kongsgård.

Det glæder os at præsentere denne unikke rejse til Færøerne med lokal yogalærer og guide samt med dansk yogalærer som underviser.

Vi kan blot slutte af med at sige velkommen til Færøerne og til en rejse, der helt sikkert vil sætte sig som et stort minde for dig som elsker natur, vandring, ro, nærvær og for dig, som holder af yoga og aktive rejser.

Tilmelding:

Sóleyð Hermansen (lokal færøsk arrangør og yogalærer)

Kontakt og tilmelding på mail: salarfodi@gmail.com

Dette skriv er annonceret af Sóleyð Hermansen, der er fungerende rejseudbyder fra Færøerne.  Lotte Ljungstrøm arbejder som freelance yogalærer, og ansat som underviser på denne rejse.