SKRÆDDERSY DIN EGEN YOGA FERIE
Dette er en mulighed for dig, som ønsker at arrangere din egen rejse med privat yoga instruktør.
Du vælger selv din destination og booker selv dit ophold og din transport.
Der er forskellige muligheder for at samle en gruppe:
- Familie
- Venner
- Virksomheder
- Klubber
- Pensionister
————— ♥ —————
Der stilles ingen krav om et minimum antal deltagere. Undervisningen kan formes med et overordnet tema, hvis du har et ønske, om at dykke ned i et specielt område f.eks. pranayama, mindfulness, filosofi, psykologi, selvudvikling, styrkende yoga, hensynstagende yoga, yoga for stressramte eller andre emner.
Du kan også forme din rejse med at kombinere med andre aktiviteter som f.eks. cykling, hiking, surfing, cooking classes, vine tasting og meget mere. Det er dig, som sætter dagsordenen på jeres rejse, og jeg vil stå for undervisning i yoga, mindfulness og meditation på de tidspunker der passer jer.
Jeg vil sørge for, at du og din gruppe bliver undervist i yoga på bedste vis hver dag. Et typisk forløb på en yogarejse, er at starte dagen med yoga, åndedræts- og meditationsøvelser før de andre aktiviteter hen over dagen.
Ønsker du at høre mere om denne mulighed for at skræddersy din egen yogaferie med privat yogainstruktør, bedes du kontakte mig på mail lotte@ljungstroem.dk