Beskrivelse
Ansigtsløfting med naturlige og økologiske produkter og uden brug af kirurgi
Japansk Lifting er en ansigtsmassage, der opstrammer huden og så er det en yderst behagelig måde at afstresse på og dejlig, hvis du bare ønsker lidt velvære og forkælelse i hverdagens travle trummerum.
Japansk Lifting er en metode indenfor en 100% naturlig ansigtsløfting uden kirurgi, der benytter hud- og vævsopstrammende teknikker i en kombination af dybdegående massage, zoneterapi, akupressur og lymfe drænage i ansigtet.
Japansk Lifting giver ansigtet fornyet glød, mindsker fine linjer og rynker, afspænder og opfrisker ansigtet på en hel unik måde. Samtidig opnår man også en hel fantastisk følelse af ro i hele kroppen og behandlingen har dermed en skøn afstressende effekt.
Jeg udfører den japanske lifting med hænderne og benytter kun naturlige og økologiske produkter.
Behandling med Japansk Lifting:
Du ligger på en briks med tøj på og et tæppe over dig, så du ligger lunt og trygt til afstressende musik. Jeg starter med at lægge en udrensende, stimulerende og genopbyggende algemaske på. Mens masken virker, får du en afslappende og behagelig nakke- og hovedbundsmassage.
Herefter påføres ansigtet en 100% ren hybenkerneolie og ansigtet masseres over tre faser med stimulering af neurologiske punkter, organzoner og rynkeøvelser. Der gives også lymfedrænage som en del af behandlingen.
Ansigtet afrenses igen og der gives en saltstensmassage med Himalaya saltsten. Himalaya saltsten indeholder 84 mineraler, som alle er brugbare for vores krop. Herefter lægger jeg en fugtmaske på, og mens den virker, giver jeg dine fødder og underben en dejlig massage (60 + 90 min. behandling) for at styrke din jordforbindelse (grounding). Til sidst lægges der er en opstrammende øjencreme omkring øjnene.
Japansk Lifting 60 min. 700 kr.
Behandlingen består af ansigtsmassage med 100% ren hybenkerneolie, algemaske, massage med kølige saltkugler, fugtmaske, øjencreme og massage af nakke og hovedbund samt fod- og underbensmassage.
Japansk Lifting 90 min. 900 kr.
Behandlingen består af 30 min. løsgørende rygmassage. Herefter ansigtsmassage med 100% ren hybenkerneolie, algemaske, massage med kølige saltkugler, fugtmaske, øjencreme og massage af nakke og hovedbund samt fod- og underbensmassage.