Yoga og Wellness Retreat i Sydsverige

Book din helt egen yoga weekend på en idyllisk ødegård i Sverige.

Her har du mulighed for at planlægge en weekend sammen med dine venner/veninder, din familie eller dine kollegaer/medarbejdere, hvor yoga, meditation, wellness, skøn mad og idylliske omgivelser indgår. Dette er en både en nem og skøn måde, at komme væk fra en hektisk hverdag på, og som kan samle dem du holder af. Det kan også være, at du ønsker at bruge yoga og meditation, som et led i din teambuilding eller bare som en forkælelse af dine medarbejdere. ”Min egen Yoga & Meditations Retreat” indeholder:

  • 4 undervisningstimer á 1½ time i yoga og meditation
  • Kokketilberedt mad
  • 2 x overnatning
  • Udendørs opvarmet vildmarkstønde
  • Wellness massage mod ekstra betaling

Pris kr. 3.000 pr. person

Vi mødes fredag sen eftermiddag og afslutter søndag eftermiddag.

Ødegården ligger i den smukke natur i Blekinge omkranset af skov og sø. Ødegården er hyggelig indrettet med alle moderne bekvemligheder, inklusiv fri wi-fi. Huset ligger uforstyrret, og ånder kun ro og fred. Derfor er der plads til fordybelse, yoga og meditation i ”Yoga-laden” eller naturoplevelser, som kano eller kajak roning, vandreture eller fiskeri. Ødegården ligger tæt på Mørum åen, som giver mulighed for laksefiskeri. Ødegården rummer 3 soveværelser med i alt 6 sengepladser. Derudover er der mulighed for overnatning i telt eller på hotel. Tager man færgen til Helsingborg, er der små 2 timers kørsel til ødegården. Turen over Øresundsbroen er nogenlunde samme tid fra Malmø.

Kontakt til ByLjungstrøm for yderligere information samt forespørgsel på individuelle ønsker for dit retreat.