Højgaard Nord og Yoga ByLjungstrøm
Vi ser frem til at byde velkommen på Højgaard, Langerødvej 20, 3480 Fredensborg
Søndag den 12. januar 2025 kl. 14:00-16:00
FULDMÅNE YOGA & LYD HEALING
En hyggelig vinter eftermiddag i stearinlysets skær
Den 12. januar står månen på himlen fuld belyst af solen. Det som vi kalder fuldmåne.
Fuldmånen fejrer vi med en hel vidunderlig rolig og afslappende aften i selskab med yogalærer Lotte Ljungstrøm og klanghealer Anne Toxværd, som vil guide dig ind til ro og refleksion.
Når Månen er fuld er energien stærk. Det er denne dag, hvor vi gør plads til at ræsonnere over der, hvor vi er i livet, og måske skabe tanker om, hvad vi kan ændre, og sætte os nye mål.
Fuldmånen har en stor plads i vores bevidsthed – fuldmånen er kulminationen og højdepunktet af vores indre kræfter og drifter. Den viser os vores vildeste indre instinkter og fungerer ofte som det sidste energetiske skub, der kan bringe os ud over kanten. Fuldmånen har et præg af noget magisk – dets blålige lys skaber en hel særlig energi som bringer forskellige slags sindstilstande frem.
Du inviteres til en aften, der starter med Yoga månehilsen CHANDRA NAMASKAR. Lotte vil introducere dig til denne Yoga, som gøres i et roligt og gentagende tempo. Månen repræsenterer og opmuntrer det feminine aspekt, og derfor bevæger vi os langsomt og meditativt. Luk øjnene og træk fokus indad. Hold pause et øjeblik, reflekter måske over, hvad månen betyder for dig og for jorden…
Efter din fuldmåne Yoga praksis bliver du “puttet” på din yogamåtte med tæppe, pude og øjenpude. Herfra vil Anne spille på sine naturlige instrumenter – syngeskåle, vindspil, gong, regnstav og klokker. Tilsammen lyder disse instrumenter magisk, og du får lov til at ligge i en hel time, mens du nyder musikken og slapper dybt af. Oplevelsen er meget meditativ, og har du normalt svært ved at give slip, vil du netop have alle muligheder for den totale afslapning.
Efter disse smukke oplevelser er der åbent i te-baren, hvor du kan nyde en kop hjemmelavet te og få en snak med Lotte og Anne.
Begrænset pladser max 18 personer – så først til mølle princippet
Pris pr. person: 450, – kr.
Tilmelding på: info@hojgaard-nord.dk
Med navn, adresse, e-mail og tlf.nr.
Beløbet på 450,- kr. bedes overført ved tilmelding til Højgaard Nord,
Konto: 3409 – 13243115
MobilPay 168898
Ved betaling er din plads reserveret, og du vil modtage en bekræftelse
Kontakt os endelig for spørgsmål, samt for oplysninger vedr. allergener
NAMASTÉ
Højgaard Nord & ByLjungstrøm
NB! Afbestillingspolitik
– Gratis afbestilling før 30 hverdage inden mødestart
– Ved afbestilling 48 timer inden mødestart gælder følgende regler:
Højgaard Nord fakturerer 50 % af beløbet
– Ved afbestilling 24 timer inden mødestart gælder følgende regler:
Højgaard Nord fakturerer 75 % af beløbet
– Ved afbestilling samme dag som mødestart gælder følgende regler:
Højgaard Nord fakturerer 100 % af beløbet